Main menu
Kennel Springbjerglund blev startet for mere end 10 år siden. Annette der er datter af Arne Laursen er vokset op med adskillige Ruhårede Hønsehunde som en del af familien og har fået interessen for hundesporten helt fra barns ben.
Michael fik sin første stående hund i 1996 og har siden dyrket sporten med stor interesse.
Vi er begge på mange måder involveret i arbejdet med den ruhårede hønsehund. Annette er medlem af Dansk Ruhår Klubs bestyrelse og er autoriseret markprøvedommer. Michael sidder i bestyrelsen i Højderyggens jagthundeklub og er ved at uddanne sig til markprøvedommer.
Vi bor sammen med Annettes forældre på en landejendom i Randbøl, så arbejdet med hundene er helt naturligt et anliggende for hele familien.
Til dagligt arbejder vi også med hunde. Annette driver Springbjerglund Dyrepension og Michael driver Kæledyrskrematoriet.
Jagten har også vor store interesse. Helst driver vi jagt på agerhøne, fasan og sneppe for stående hund, men en pürsch efter sommerbukken er der ingen af os der vil undvære.