Kennel Springbjerglund

Go to content

Main menu

Pixi og Baily

Vore hunde

Til et rigtig hundehold hører en gravhund. Pixi kom til os i 2005. Hun havde i starten meget svært ved at opføre sig pænt. Den dårlige opførsel var sikkert grunden til at hun var herreløs. Var hun alene, bare et par minutter, blev alt hvad der var i nærheden af hende bidt i stykker. At komme når der blev kaldt var heller ikke noget der sorterede under hende. Men nu går det fint, og vi kan slet ikke undvære hende mere, trods hendes mange små særheder.
Vi kender ikke meget til hendes fortid, hun var ca. 6 mdr. gammel da vi overtog hende. Vi har lige fra starten taget hende med på jagt og her har hun vist de rigtige takter. Vi er nu begyndt at træne hende i grav hos Kennel Klitgård. Hun går villigt i graven, og går med stor energi efter ræven.
Baily besøgte os ofte i pensionen inden han flyttede ind permanent i 2008 . Baily har også sine små særheder. Han skal se folk lidt an inden han ønsker kontakt. Ligger han og sover, bliver han rigtig sur hvis man rører ham. Baily er ikke den store jagthund, han går dog gerne i grav, men kun hvis Pixi har været nede først.
Pixi og Baily fik et kuld hvalpe i 2009. Alle hvalpe har fået gode hjem og flere af dem er blevet til rigtig gode jagthunde. Baily er nu kastreret, det det var meget besværligt at have dem når Pixi var i løbetid.


Back to content | Back to main menu